Logo Your Team_V2

Services

Your Team tilbyder alt fra konsulentvirksomhed ved mindre arrangementer til
totalløsninger ved de største events, stadion- og arenakoncerter samt festivaler. Hver event
er unik, og Your Team skaber løsninger ud fra det konkrete og reelle behov.

PRODUKTIONSLEDELSE
Vi tilbyder total produktionsledelse af et arrangement. Vi kan stå for at indhente alle nødvendige tilladelser hos kommune, politi, beredskab m.fl. Vi kan udarbejde den nødvendige sikkerhedsplan. Vi deltager naturligvis i de aftalte og nødvendige møder, relateret til arrangementet, så arrangøren har sikkerhed for et komplet overblik over arrangementet.

STAGE MANAGER
Vi kan håndtere de respektive artister på den eller de scener, tilknyttet det gældende arrangement, så det aftalte musikprogram bliver perfekt afviklet inden for det aftalte tidsrum. Inden da har vi i samarbejde med arrangøren sikret os, at de deltagende artisters riders/tekniske krav til fulde er mødt, så alt er klar, når artisten ankommer.

TOUR-PRODUKTIONSLEDELSE
Ligesom vi tilbyder produktionsledelse til et arrangement, leverer vi samme ydelse på komplette turnéer. Totalt overblik og styr på alle praktiske funktioner er essentielt på en turné, og vi er med hele vejen.

TOUR MANAGER
Vi kan tilbyde en tour manager, hvis hovedopgave er at styre det praktiske på en turné. Sørge for hotel indtjekning, bespisning, afregning, at den aftalte tidsplan overholdes. Vi leverer manden, der gør artistens liv på landevejen let og bekymringsfri.

SECURITY
Vi samarbejder med de bedste vagtfirmaer, der er vant til at levere security til kulturelle arrangementer. Vi sørger for en samlet sikkerhedsvurdering, der bliver til i samarbejde med arrangør, produktionsledelse, artist, afviklingssted samt rette myndigheder.

BREAKDOWNS
Vi kan tilbyde at lave et overblik over alle udgifter, relateret til det kommende arrangement. Vi har stor erfaring i at overholde et event-budget og kan hjælpe arrangøren med fx at gøre opmærksom på normalt ikke-forudsete udgifter.

TEGNINGER
Vi kan i samarbejde med arrangøren udføre detaljerede tegninger over området, hvor arrangementet skal afvikles. Det skaber overblik i planlægningen, men også til selve afviklingen. Tegninger er ligeledes gode at have i kommunikationen med diverse myndigheder.

PRODUKTIONSPLAN
Vi kan producere en plan for arrangementet fra start til slut, så der ikke opstår tvivl om aftaler for fx leverancer. Alle der deltager med ansvar i arrangementet bør have overblik over leverancers ankomst og afhentning. Produktionsplanen kan efter aftale være overordnet eller yderst detaljeret med minutiøs tidsplan, kontaktinfo og geografiske elementer.

TOUR ITINERARY
Både til større eller mindre turnéer kan vi lave en udførlig kalenderoversigt, så artisten og dennes samarbejdspartnere har den komplette arbejdsbog med overblik over, hvad der skal ske dag for dag.

CREW
Vi har et ualmindeligt fint samarbejde med de bedste mandskabsfirmaer, der kan levere crew bosses, stagehands, runners, gaffeltruck-chauffører, catering-assistenter, garderobe-assistenter, rigger teams m.fl.

TRANSPORT
Vi kan levere alt inden for produktionstransport. Trailer-sæt, forvogne, flatbedders, kranvogne, kassevogne og naturligvis personbiler i alle størrelser. Vi samarbejder med de bedste limousine-firmaer med meget professionelle og høflige chauffører bag rattet. Vi kan også formidle turnébusser og nightliners i Danmark såvel som Europa.